45 stemmeberettigede medlemmer var mødt til generalforsamlingen, hvor formanden Preben Buur bød velkommen og henviste til den udsendte dagsorden:
Ad 1:
Kristian Thomsen enstemmigt valgt efter indstilling fra bestyrelsen.
Kristian Thomsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og regnskab og indkomne forslag var fremlagt til gennemsyn som foreskrevet.
Dagsordenen blev gennemgået og godkendt, og dirigenten gav derefter ordet til formanden for aflæggelse af beretning.
Ad 2:
1911 – 2011 Ja det er jo bekendt 100 år og så stå her og berette hvad der er sket i det forløbne år, ja jeg har rettet det til de forløbne år, hvad skete der i grunden i 1911 og til dato - hænger det samen med hvad SSM er i dag!
D 6 september 1911 kunne man i Amtsavisen læsse følgende: På den af Sejlsportsintereserede i aftes på Forsamlingsbygningen, afholdte konstituerede generalforsamling endelig at oprette en forening for sejlsport i Skanderborg. Første navn Skanderborg Sejlklub. Valgtes følgende bestyrelse
Formand Konduktør R Luffe
Næstformand Lokomotivfører Molbed
Sekretær Fabrikant Chr. Nielsen
Kasserer Hyllefabrikant Chr. Petersen
Samt Bager Guldmann
Da det var sidst på året skulle bestyrelsen hovedsagelig koncentrere sig om, at lægge en slagplan for den kommende sæson. Foreningen har allerede 35 medlemmer
Hvad var det i grunden for en tid?
Ja, Vester Mølle brænder i 1909 og genopbygges med eget elværk vi havde stadig gaslamper mm.
Det jyske ungskue skulle have været afholdt i Thisted men på grund af mund og klov syge blevet aflyst, så der blev i Skanderborg på søtoften afholdt et hesteskue. Tænk her kom 11.000 gæster og de konsumerede 50.000 fl. øl
Man kan nok sige at historien gentager sig med Festivalen.
1912 starter de første kapsejladser med en grim drukne ulykke da Skorstenfejersvend Chr. Sørensen omkommer under prøvetur umiddelbart før start Han var desværre så ubetænksom ikke at bære redningsapparat som ellers allerede var tilstede i alle både. Den planlagte kapsejlads gennemførtes og fest og musik om aftenen. Så starter der en ballade som afstedkommer en ekstraordinær generalforsamling allerede 5 dage senere. Hvor man tog sagen op til selvransagelse. Medlemmerne var mødt talrigt op og der fandt en livlig forhandling sted. Amtsavisen skriver at af bestemte grunde ikke vil referere denne forhandling, men indskrænke sig til at meddele at bestyrelsen villigt erkendte, at den havde handlet forkert i søndags. Det er som bekendt menneskeligt at fejle og det er mandigt at erkende sine fejl. I erkendelse heraf genvalgte man den
hidtige bestyrelse som ved mødet start havde stillet sine mandater til rådighed.
En meget trist milepæl men, lad os lige blunde ved d 26/4 1912 her afholdtes den første ordinære generalforsamling på højskolehjemmet. Godt en snes medlemmer havde givet møde. Klubbens formand Togbetjent Luffe, åbnede generalforsamlingen og aflagde beretning om virksomheden i den forløbne vinter. Klubben vækst var foregået jævnt og sikkert, så medlemstallet var over et halvt hundrede, Man havde indført et standermærke, som klubbens både vil blive udstyret med og ligeledes et klubmærke.
Kasserer Hyllefabrikant Petersen forelagde regnskabet, der var indtægter på 51 kr. en udgift på 13kr.90øre og sluttede således med en kassebeholdning på 37kr 10øre regnskabet godkendtes straks.
Så besluttedes det at afholde kapsejladser sommeren igennem som dommere ved kapsejladserne fungerer Gærhandler Sørensen – Støbemester Christiansen med Agent Chr. Nielsen som suppleant Efter at der var vedtaget regler for kapsejladsen sluttede generalforsamlingen med leveråb for klubben og dens udmærkede formand.
Igennem hele 1913 blev der holdt mange møder om elværk, Blom fabrikker fik eget elværk i 1913. El kommer til resten af byen 1914 Gadebelysning osv.
Så mangler vi kun 98 år førend jeg er færdig dem gemmer vil til en anden god gang.
Lad os springe til 2010 da vi sad her sidst havde vi 35 cm is og vi udsatte broudlægningen, men mærkelig nok forsvandt isen umiddelbart efter generalforsamlingen.
Broudlægning / Brooptagning ja det er jo nok årets højdepunkter synd for dem, som aldrig deltager og oplever den gejst og entusiasme der udfoldes, selv om der laves et mægtigt stykke arbejde. Vi oplevede et par grimme storme og her så vi svaghederne i broerne, så vi har besluttet at udskifte en del brobrædder og lægter samt forstærke de svagheder der er. Ønsket fra os alle var jo en udskiftning af broerne, det er stadig målet men, en finanskrise kom i vejen så realistisk vil der mindst gå en 7 – 8 år inden opsparringen er til stede.
Broer på Kalvø? Ja skal vi bibeholde dem giv os en tilbagemelding vi betaler ca. 5500 kr. er det det værd?, hvor mange benytter den? Betaler vi bare for resten af byen?
Broerne herfra kunne vi supplere Sct.Croix med.
Der er forholdsvis nye brædder på Kalvø broerne så vi kan evt. bruge dem under udskiftning af brædderne på Sct. Croix.
Nu her hvor vi kører fælles udlægning med Lille-klubben ser det ud til at køre på bedste beskub, men flere fra SSM må gerne møde op. Og give en hånd med.
Så tag det in mente.
Udflugter er det virkelig en by i Rusland?, ingen gider og det er næsten gratis. Har vi for mange andre arrangementer? Jeg tænker på Søbøsse og deres udflugt. Festivalen det er godt nok mange dage, Er folk festtrætte? Er vi blevet for gamle? gu” er vi ej, så se at få nogle unge mennesker til at melde sig ind. Men det der er sparet vil blive brugt til jubilæumfest.-- Så her har i bare at møde op ellers vanker der :-)
Kapsejlads endelig en ting der soler sig i succes. Flemming har på hjemmesiden og i SSM nyt lagt et udførligt referat ud. Match Race: Fantastisk hvad der samles af både, stor ros til jer som hjælper osv.
Traktoren: Motoren stod af så gode råd var dyre, jeg lavede en lejeaftale som senere blev til køb, en nødvendig ting, selv om det kunne da godt have ventet et par år.
Traktorskuret det blev også lavet.
Sct.croix: Her vil der blive indkøbt nye brobrædder som vi regner med at skifte ifb. Med udlæg osv. Så i skal bare melde jer under fanerne, der bliver nok at se til.
Broudlægning næste Lørdag her bliver også rigeligt at se til. Samt senere til opkædning, udskiftning af brobrædder mm.
Husk ingen både i vandet, førend opkædningen er gjort.
Mht. Skuret/værkstedet de kære svaler de overskider det hele så det vil vi prøve at komme til livs, redderne vil blive fjernet og når porten står åben vil vi lave et forhæng af en art således at de ikke kan flyve ind. Skulle de snyde os så bliver redderne vippet ned. Således at det svineri undgås.
Restauration: Lone solgte restauranten til Charlotte & Ole pr 1/7 da vi alligevel skulle konfirmere dette salg, gik snakken på hvordan får vi genskabt klubliv igen. I erkendelse at det hænger sammen med en velfungerende Bar, og en af de centrale ting, som holder folk er rygning, så vi indvilgede i at installere udsugning mod at de tillod rygning i baren.
I samme deal gik vi med til at klublokalet, kan de ved henvendelse til mig få lov at benytte til arrangementer som ikke konflikter klubarrangementer.Selvfølgelig mod vederlag. Er klublokalet lånt ud så skal Baren være til rådighed for medlemmerne. Det sker for øvrigt netop nu, sygdom og et kiks i kalenderen, så skulle netop her have været fest. Godt vi kan hjælpe hinanden når en hvis ting brænder.
Vi har som bekendt nedsat et ad hoc udvalg til at få en 100 års fest af dimensioner op at stå. Om det bliver Capri/Sølund/Klubben vil blive oplyst sammen med program for festdagen så husk 29. oktober går det løs.
Jeg fik en henvendelse fra John Gaden om vi var interesseret i at stille lokaler til rådighed fem mandage til afholdelse af speedbådcertifikat og efterfølgende praktisk prøve.
Start d 28/3 kl 19.00 ovenpå. Der er allerede 10 tilmeldt,men der skulle være plads til 20. Teksten i annoncen lyder:
Speedbådskørekort 15 lektioner. På dette kursus vil der blive mulighed for at tage speedbådskørekort. Pensum omfatter de stillede krav fra direktoratet for søfartsuddannelse. Der vil blive mulighed for praktisk øvelsessejlads på Skdbg. Sø. Efter endt kursus bliver der arrangeret teoretisk prøve. Ud over kursusgebyr må der påregne udgifter til undervis ningsmateriale samt prøvegebyr til søfartsstyrelsen.
Henvend jer selv til John Gaden!
Bådafgift: Byrådene i områderne omkring gudenåsystemet samt Aarhus vedtog i efteråret at der skulle indføres en afgift for at sejle på gudenåsystemet. Så i løbet af foråret vil der blive annonceret i diverse blade hvordan man skal tilmelde sig et sådant register. Registret skal financeres som brugerbetaling og hvile i sig selv. Der er i Silkeborg kommune oprettet et sekretariat med sekretær og personale ligeledes vil der i hver kommune være kontaktpersoner.
Hvis man ikke tilmelder sig så falder de vises hammer, med bøder udstedt af politiet. Og da det er Politiet der udskriver bøderne går de i statskassen. Man skulle ellers tro at bøderne kunne være med til at financere registret.
Skulle det kunne lade sig gøre så skulle det være en afgift a la parkeringsafgift. Og for at gøre målet fuldt så gælder registreringen ikke for sejlbåde uden motor her står det nu, det skal dog siges at Sejladsregulativet er under revision vi må håbe at der der findes noget fornuft.
Ja i ca. 47år har vi selv klaret det uden de omkostninger. Nye tider!!! Tyg lidt på det. En af vores politikere hviskede mig i øret du skal indrette dig efter de faktiske forhold og få det bedste ud af det.
Her til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Esben han har valgt at stoppe i bestyrelsen og det skal ikke skjules at det er med stor vemod vi accepterer det,
Du har lovet at stå bi når vi kommer til næste store hurdle financeringen af ny havn. Ser I da Esben kom ind i bestyrelsen skete der noget. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Gustav Winkler og Bent Werther sang vi har en hønsefarm - men så kom Esben og nu lægger de æg i lange baner. Sammen har vi sgu udrettet rigtig meget for SSM. En stor tak skal lyde herfra, du har trods alt kun smidt røret i hovedet på mig en gang hvor det ikke gik stærkt nok.
Tak Esben
Ja det var hvad jeg har valgt. Så er det op til jer. Tak
Preben Buur
Til formandens ønske om medlemmernes tilkendegivelser omkring fortsat leje og anvendelse af Kalvø var der flere, der ønskede, at ordningen fortsatte uændret.
Konklusionen blev, at der også i år lægges broer ud, men at det kommer på dagsordenen ved næste Generalforsamling.
I den forbindelse ønskede Knud, at den udtrykte interesse også blev synliggjort, når broerne skulle lægges ud, da der de seneste år stort set ikke mødte frivillige op til dette arbejde.
Det er nu fastslået, at klubbens officielle fødselsdag er den 5. September 1911 og afholdelsen af 100 års fødselsdagen vil blive afviklet lørdag den 3. September 2011 på Sølystvej, så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.
Formandens beretning godkendt.
Ad 3: Forelæggelse af regnskab
Esben gennemgik regnskabet, som i rettet udgave blev uddelt til forsamlingen (se senere).
Trods det positive resultat advarede Esben om en vis skrøbelighed, der kunne true likviditeten på sigt.
Han anbefalede, at der blev fokuseret herpå, så der til stadighed blev holdt øje med udviklingen.
Flere i forsamlingen anfægtede synligheden og muligheden for sammenlignelighed, da der for 2009 og 2010 regnskaberne er foretaget konteringsmæssige forskelligheder.
Det ændrede ikke ved bundlinien og det regnskabsmæssige resultat, men skabte forvirring.
Yderligere var der forskel på det forelagte regnskab og det, der forud var blevet udlagt på klubbens hjemmeside.
Bestyrelsen beklagede dette forhold som primært skyldtes, at det meget sent blev konstateret, at revisionen havde anvendt noter i regnskabet fra året før, der selvsagt var helt uoverensstemmende med det aktuelle regnskab.
Dagen forud for Generalforsamlingen blev revisor bedt om at udfærdige nyt regnskab og dette var så naturligvis ikke overensstemmende med det, der allerede lå på vores hjemmeside.
Kassererudskiftning sidste år og dermed forskellighed i fortolkning af konti og løbende posteringer kombineret med mangelfuld revisorstøtte har frembragt denne uheldige situation.
Den skrøbelige økonomi in mente foreslog flere, at man skulle overveje en kontingentforhøjelse.
Forslag om, at der mere synligt blev informeret om, at der p.t. faktisk er ledige pladser i havnen .
Regnskabet sat til afstemning og godkendt med 28 for, 1 imod og 1 undladt stemme.
Kontingent uændret.
Ad 4: Indkomne forslag – ingen forslag indkommet.
Ad 5: Valg af bestyrelse
Formand, Preben Buur, og bestyrelsesmedlemmerne Benny Kristensen, Peder Brockmann og Ole Nystrøm genvalgt.
Esben Karsten ønskede som nævnt af formanden ikke genvalg og bestyrelsen har valgt at forsætte med nu 8 medlemmer.
Formanden overrakte Esben en erkendelighed for de mange års fremragende bestyrelsesarbejde.
Ad 6: Valg af suppleanter
Kurt Rønne og Aage Wegener genvalgt.
Ad 7: Valg af revisor
Henset til det utilfredsstillende forløb med revidering af regnskabet gav forsamlingen bestyrelsen mandat til at udfinde ny registreret revisor.
Ad 8: Eventuelt
Formanden kan nu prale med et flot diplom og gave som markering af 25 års virke som formand for SSM.
En helt enestående engagement og en arbejdsindsat langt ud over det sædvanlige.
Forsamlingen hyldede formanden på behørig vis.
Således passeret
Referent
Jan Brandt